Sonos og IKEA går sammen om lyd og design til hjemmet

På dette års Democratic Design Days løftede IKEA sløret for tidlige prototyper af SYMFONISK, vores kommende samarbejde, der har til formål at demokratisere lyd og design i hjemmet. Her kan du se, hvad der inspirerede projektet, og hvordan vi ønsker at gøre lytteoplevelsen – og livet – bedre i hjemmene.

 

Et hjem uden lyd er som et hjem uden lys: mørkt og kedeligt – blot en struktur uden den følelsesmæssige komfort, som er vital for selve konceptet hjem. At komme ind ad døren og sætte en playliste eller din yndlingssang på minder meget om at tænde for lyset: Det transformerer øjeblikkeligt atmosfæren og gør rummet mere personligt.

Sonos og IKEA holder begge af den naturlige symmetri mellem det visuelle og lyden. Derfor har vi indledt et samarbejde for at udforske lyd og design sammen. Resultatet hedder SYMFONISK og er et udvalg af smarthøjttalere, der er designet til at hjælpe folk med at lytte og leve på en bedre måde i hjemmet. Samarbejdet, der er en del af IKEA Home Smart-produktserien, kombinerer vores ekspertise inden for lyd med IKEA’s viden om møbler og design.

Det er helt naturligt, at Sonos og IKEA arbejder sammen. IKEA har i årevis arbejdet for at demokratisere design ved at skabe produkter, der er til at betale og som er globalt tilgængelige. Næsten på samme måde har Sonos stræbt efter at demokratisere lyd ved hjælp af produkter, der fungerer gnidningsløst sammen – og skabt en åben platform, som understøtter mange forskellige streamingtjenester og stemmestyringsassistenter.

“Mange går og drømmer om et indbygget lydsystem, men kun få har råd til det,” siger Björn Block, forretningschef for IKEA Home Smart. Sonos gør nu denne drøm til virkelighed og helt i tråd med vores værdisæt, kan SYMFONISK-udvalget integreres fuldt ud i vores Home Sound System.

Bag kulisserne har vores to teams arbejdet på at videreudvikle lytteoplevelsen i hjemmet. “Kernen i det, vi gør, er at skabe et hjemmemiljø, hvor man kan lytte uden at tænke over det,” siger Giles Martin, pladeproducer og Sound Experience Leader hos Sonos. “Oplevelsen skal være så naturlig som muligt.”

På baggrund af dette ræsonnement har vi bestræbt os på, at få disse nye højttalere til at passe perfekt og næsten usynligt ind i hverdagen. “Vores mål for vores samarbejde er at spare plads, blive fri for ledninger, gøre rod usynligt og bringe lyd og musik ind i hjemmet på en smukkere måde,” siger Block.

Vi er glade for at vise det første stadie af prototypen på IKEAS’s Democratic Design Days og giver et smugkig på noget af alt det spændende, der snart kommer. Og Block understreger: “IKEA og Sonos har stadig en masse, vi kan lære af hinanden og en masse, der skal udforskes, hvad angår musik i hjemmet.” Så stay tuned.

Følg Sonos på de sociale medier, så du er blandt de første, der får mere at vide.

Dette indlæg er også tilgængelig i: en en-gb en-au fr de it es nl sv no