Vores samarbejde med det danske møbelmærke HAY giver Sonos One-smarthøjttaleren den type forbedring, som du ikke finder i en softwareopdatering: Fem nye farver, der er håndplukket fra HAYs 2018-farvepalet.

 

“Farver er ligesom mad eller dufte”, siger Tad Toulis, Vice President of Design hos Sonos. “De har en fantastisk evne til at aktivere hukommelsen, og det er så forskelligt fra person til person.” Så hvorfor, tænker du måske, bruger Sonos ikke normalt farver, når de designer højttalere?

“Jeg mener, at sort og hvid er farver”, griner Toulis. “Vi besluttede os for at bruge farver som en måde at lave disse monolitiske statements på. Når noget er helt hvidt eller helt sort, ser det ikke længere ud som et sammensat objekt, men minder snarere om en helstøbt keramisk genstand, du måske har derhjemme. Vi vil lave helt simple genstande, der passer ind i dit liv og ikke kræver alt for megen opmærksomhed.”

For at bevæge sig ud over sort og hvid og udforske samspillet mellem lyd og farver i design til hjemmet, gik Sonos sammen med det velansete danske møbelmærke HAY. Ved hjælp af HAYs karakteristiske 2018-farvepalet begyndte vi at udforske, hvordan vi kunne tilføre én af vores højttalere farver, der kunne passe smukt – men diskret – ind i folks hjem. Men selvom dét at tilføre farve til en højttaler kan lyde simpelt, så har processen sine egne kompleksiteter.

“At få alle metal- og plastikdelene på en højttaler til at passe sammen kræver en masse eksperimenter og justeringer”, fortæller Toulis. “Du har forskellige materialer, forskellige processer til påførsel af malingen, endda forskellige farvemetoder og -kemikalier. Det kræver et kæmpe arbejde at få alle disse dele til at se ens ud.”

Alt det hårde arbejde bar frugt i april 2018, da HAY og Sonos offentliggjorde HAY Sonos One Limited Edition Collection på Salone del Mobile-messen for design og møbler i Milano, Italien. Det var her, HAYs medstiftere Mette og Rolf Hay sammen med Sonos for første gang præsenterede Sonos One i fem farver valgt af Mette Hay selv.

“For mig er farver ét af de vigtigste værktøjer i designprocessen”, forklarer Mette Hay. “Jeg tror på, at hvert objekt har sit eget sæt farver. Jeg kan ikke bruge de samme farver til en ny stol, som jeg kan til et stykke porcelæn, men de kan stadig leve sammen og se godt ud. Da jeg startede med at arbejde på farver for Sonos, vidste jeg præcis, hvad vi havde brug for.”

Det resulterede i en farvepalet – Vibrant Red, Forest Green, Pale Yellow, Light Grey og Soft Pink – der var håndplukket med specifikke rum og særlige behov i tankerne.

“Farver er ligesom mad eller dufte. De har en fantastisk evne til at aktivere hukommelsen.” – Tad Toulis, Sonos VP for Design

“Vi ville skabe farver, der kunne bruges af alle”, forklarer Hay. “Jeg vælger farver baseret på situationer, og hvordan jeg ser et produkt bliver brugt.”

“Hver farve skal være i harmoni med et bestemt rum”, tilføjer hun. “Den gule farve var meget inspireret af køkkener og badeværelser, hvor ting tit har lyse farver, [lavet af materialer som] rustfrit stål og porcelæn.”

“Med den grønne ville vi nærme os noget ligesom planter i vindueskarmen. Når du placerer højttaleren, passer den naturligt ind”, fortæller hun. “Med den lysegrå var det vigtigt at finde den rigtige neutrale tone, én der ville fungere både på arbejdet og i hjemmet. Pink er til dem, der ved, hvad der rør sig. Alt pink er særlig eftertragtet lige nu.”

Til sidst var der Vibrant Red, den sidste farve der blev valgt til kollektionen. “Det er sådan en vigtig farve til møbler, og vi ønskede en ikonisk rød, der også ville passe godt sammen med vores New Order-hylde af Stefan Diez.”

Da farverne var færdige, begyndte det hårde arbejde med at implementere dem. “Vi blev nødt til at producere plastik specifikt til disse farver”, forklarer Toulis. “Vi kunne ikke bare male på en hvid eller sort højttaler.”

Ved at trække på Sonos’ og HAYs samlede erfaring inden for avanceret fremstilling skabte teamet de nødvendige værktøjer til at få materialernes farver til at passe. “Vi blev nødt til at sprøjtestøbe farvet harpiks for at opnå farven. Der var ingen anden måde at komme frem til rød på, for eksempel, fra hvid eller sort”, fortæller Toulis. “Det er det komplicerede og fine ved farver. Det er en kombination af, hvordan lyset rammer, hvad grundfarven er, og hvilken teknik der bruges.”

Da de forskellige materialer var blevet farveafstemt, kunne teamet vurdere, hvordan højttalerne så ud i forskellige omgivelser – for ikke at nævne ved siden af HAYs produkter. Den endelige kollektion vidner om Mette Hays intuitive tilgang til design, og hvordan farver kan vække genstande i hjemmet til live.

“Vi ville skabe farver, der kunne bruges af alle.” – Mette Hay

“Ved at arbejde med farver, får vi brugeren til virkelig at se genstanden”, fortæller Toulis. Udfordringen med Sonos One er, at den er designet til at fade ind i baggrunden – med sin glatte finish, diskrete form, glatte knapper og diskrete LED-lys.

“De er egentlig skabt til at forsvinde”, siger Toulis om Sonos-produkternes design. “Men når du så stopper op og kigger på dem, er det meningen, at du skal sætte pris på detaljerne og – i dette tilfælde – farverne, som du normalt ikke ser inden for elektronik. Vi vil gerne have dig til at lægge mærke til sådan noget som den særlige nuance vi har valgt, eller hvor godt delene passer sammen.”

“Disse højttalere fortjener at blive behandlet som møbler”, fortæller Hay. Og ligesom møbler spiller dette funktionelle tilbehør en vigtig rolle i definitionen af udseendet og følelsen af et rum. I dette tilfælde med hjælp fra lyden – et element som på grund af dens usynlighed ofte glemmes.

“Lyd er helt klart et tegn på liv i hjemmet”, fortæller Hay. Denne farverige kollektion sætter med sin helt nye udstråling fokus på præcis den sandhed.

HAY Sonos One Limited Edition vil kunne fås i alle fem farver den 5. november.
Du kan forudbestille din nu.

Dette indlæg er også tilgængelig i: en-au de es fr it ja-jp nl no sv en-gb en