Sonisk arkitektur: Sådan skaber Sonos Amp nye muligheder for lydoplevelser i hjemmet

Hvis vi ser på lyd som en af flere designkomponenter i vores fysiske omgivelser – ligesom lys, farve og materialer – åbnes der op for helt nye muligheder at eksperimentere med. Snart vil den nye Sonos Amp give os en ny måde at bringe fuld power til disse lydoplevelser.

 

Vi har tendens til at tænke på arkitektur og indretning som visuelle medier, men i virkeligheden er den oplevelse, vi har i et fysisk rum, multi-sensorisk. Ligesom møbler og maling på væggene er lyden med til at præge den overordnede atmosfære i et rum. Hvad hvis vi tænkte på lyd i vores hjem, på samme måde som vi tænker på gulvmaterialer eller farvevalg – som noget der bringer rum sammen og gør dem til en sammenhængende helhed? Det er tanken bag sonisk arkitektur.

“Sonisk arkitektur handler egentlig bare om aktivt at overveje, hvordan lyd kan inkorporeres der, hvor folk bor – og møde dem, hvor de er, i stedet for hvor vi mener, de burde være”, forklarer Tad Toulis, Vice President of Design hos Sonos.

Det var med dette koncept i tankerne, at Sonos satte sig for at udvikle Sonos Amp. Den alsidige, nye forstærker til hjemmelyd leverer lyd til traditionelle kabelbaserede højttalere fra stort set alle kilder – ikke kun de snesevis af streamingtjenester, der er tilgængelige på Sonos, men også direkte fra fjernsyn, pladespillere, cd-afspillere og andre lydenheder. Ligesom andre nye Sonos-produkter understøtter Amp også Airplay 2.

“Der er noget rigtig kraftfuldt ved at blive badet i lyd hele tiden fra alle retninger.”

I stedet for at fungere som en højttaler i sig selv giver Sonos Amp dig mulighed for at bringe andre højttalere ind i dit Sonos-system, uanset om de er vintage, fritstående stereohøjttalere, du ønsker at vise frem, eller den type du slet ikke kan se. Amp blev lavet til højttalere, der er indbygget i lofter og vægge eller endda befinder sig udendørs. Faktisk vil Sonos i begyndelsen af næste år samarbejde med Sonance, som er førende inden for lydarkitektur, om at skabe en serie af tre arkitektoniske højttalere, der alle er specielt designet til at fungere optimalt med Sonos Amp og Sonos platformen.

“Kender du det, når du går rundt i en butik eller på et hotel, og der er musik, men du kan ikke se kilden, og du tænker egentlig ikke over, hvor lyden kommer fra? Vi vil gerne kunne bringe den oplevelse ind i folks hjem”, siger Benji Rappoport, Product Manager hos Sonos.

I mange år krævede den ultimative lytteoplevelse i hjemmet, at folk skulle trække ledninger på kryds og tværs i deres hjem og gøre plads til store kassehøjttalere. Det var dyrt, vanskeligt og niche at udruste hjemmet med fantastisk lyd. Connect:Amp – det første produkt Sonos skabte og den første digitale streamingforstærker på markedet – gjorde det muligt for folk at forbinde lydudstyr trådløst og nemt omdanne almindelige rum til lytterum, som var optimeret til lyd. Siden udgivelsen af Connect:Amp i 2005 har Sonos udviklet sig til et robust Home Sound System bestående af højttalere som alt-i-én-højttaleren Play:5, soundbarer som Beam, Playbase og Playbar, og den mere kompakte (men imponerende) Sonos One smarthøjttaler. Mens denne serie af højttalere har udviklet sig til et robust og alsidigt Home Sound System, der er i stand til at fylde hvert rum med klar og fantastisk lyd, har de mere specialiserede behov hos professionelle installatører og gør-det-selv-entusiaster også udviklet sig.

For at kunne skabe fremtiden for sonisk arkitektur måtte holdet tage et blik tilbage. Efter næsten et årti var det på tide at opgradere Connect:Amp, som var blevet Sonos-løsningen til indbyggede højttalere i vægge og lofter. Rappoport og holdet talte med Sonos’ kunder, partnere og installatører for at se, hvordan Connect:Amp blev brugt og for at identificere idéer og prioriterede funktioner, som kunne inkluderes i den nye Sonos Amp.

“Vi blev helt chokerede over at høre, at så mange mennesker havde koblet deres Connect:Amp til deres hjemmebiograf”, siger Rappaport. “Den er ikke designet til den oplevelse, så vi vidste, at vores næste komponent skulle have et tv-input.”

I processen med at lytte til professionelle installatører og andre kunder lærte holdet også, at mange brugerdefinerede forstærkede Sonos-systemer starter med højttalere, der er installeret udendørs. For at kunne håndtere den form for brug skulle Sonos’ næste forstærker kunne yde mere effekt.  Amp har 125 watt pr. kanal og understøtter op til fire højttalere.

“Sonisk arkitektur handler egentlig bare om aktivt at overveje, hvordan lyd kan inkorporeres der, hvor folk bor – og møde dem, hvor de er.”

Med mere end dobbelt så meget effekt som sin forgænger kan Amp håndtere kravene fra et 5.1 surroundsoundsystem, effekt-hungrende vintage-højttalere og udendørs højttalere. “Den udvider bogstaveligt talt Sonos-lytteoplevelsen til baghaven”, forklarer Rappoport.

Behovet for at levere så meget power måtte afbalanceres med holdets ambitioner om at gøre Amp kompakt og optimeret til at passe til standard AV-racks. Men Amp blev ikke kun lavet til racks. Designet er inspireret af de tidligste former, der blev brugt til lyd – en rund plade på en pladespiller, en cd i sit firkantede cover – og fejrer lydens designhistorie, samtidig med at den opretholder en helt moderne æstetik.  “Den passer perfekt ind i rum, hvor lyd er relevant – på samme måde som de skænke, man tidligere brugte til pladespilleren – fordi den bare er sådan en ting, man gerne vil vise frem”, forklarer Rappaport.

“På en måde er Amp den soniske arkitekturs mønsterbarn på grund af alt det, den muliggør”, siger Toulis. “Den kan stå helt ude af syne og stadig skabe lytteoplevelser. Den kan stå synligt fremme og konvertere de klassiske højttalere, du har arvet, til streaming, eller integrere en pladespiller i din moderne opsætning.”

Derudover driver Amp en ny manifestation af sonisk arkitektur: et smart home. “Amp bliver den infrastrukturkomponent, der forbinder al teknologien i dit hjem,” forklarer Rappoport. Ud over at drive lydoplevelser til underholdning, understøtter Amp tjenester såsom stemmeassistenter, sikkerhedssystemer og andre smart home-teknologier. Sonos vil fra september 2018 videreudvikle sin udviklerplatform ved fuldt ud at åbne op for alle potentielle partnere og vil også tilføje et nyt sæt kontrol-API’er, hvilket gør det nemmere end nogensinde at integrere Sonos i en lang række andre tjenester og platforme.

“Når du investerer i Sonos til lyd, investerer du faktisk i muligheden for at leve smartere i fremtiden. Vi er ikke en højttalervirksomhed. Vi er en softwarevirksomhed, der skaber oplevelser til højttalere.”

For Sonos har lytteoplevelsen altid stået centralt, uanset om det handler om at streame et album, se en film, lytte til den daglige vejrudsigt fra Alexa eller høre din dørklokke krystalklart fra indbyggede højttalere i hele dit hjem.

“Der er noget rigtig kraftfuldt ved at blive badet i lyd hele tiden fra alle retninger”, siger Rappaport. “Selv før civilisationens begyndelse var mennesker omgivet af lyde fra naturens verden. Vores ører er udformet til at filtrere alle de forskellige lag. Arkitektonisk lyd er bare en udvidelse af det.”


Den helt nye Sonos Amp er dobbelt så kraftig som sin forgænger, understøtter Apples AirPlay 2 og mere end 100 streamingtjenester og kommer med en HDMI Arc-port til tv.  Amp kan fås verden over fra februar 2019 for 5199 DKK og er tilgængelig for professionelle installatører i USA og Canada allerede fra den 1. december 2018. 

Dette indlæg er også tilgængelig i: en-au de es fr it ja-jp nl no sv en-gb en