Alex Valdman er kreativ direktør i den eksklusive cykelkæde Rapha. Her er han leder af et team, der udtænker nye produkter og udvikler udstyr til cykelentusiaster. Når han opholder sig i sit hjem i London, bruger han musik til at kommunikere med sin lille datter.

Hvad går arbejdet som kreativ direktør ud på?
Jeg har været hos Rapha i fire år. Jeg er ansvarlig for alt, hvad kunderne rører ved, lugter til og smager på. Det indbefatter produkter samt digitale og fysiske rum. Vi har et stort hold, der arbejder hårdt på at give ekspressivitet til noget ellers ret prosaisk.

Rapha er cutting edge i cykelkulturen. Cykler du selv?
Alt, vi foretager os, er forankret i lokal cykelkultur. Vi har den største respekt for forskellige områders forskellige sociale normer. Sidste år foretog vi mere end 3000 cykelture! Det er nødvendigt at være cyklist, hvis du skal arbejde hos Rapha, fordi det er vigtigt at kende alle nuancerne. Vi skal sikre, at vi repræsenterer vores brugergruppes behov på den bedste måde.

Bliver du kreativt inspireret af musik?
Ja! Jeg begyndte at interessere mig for noder og tekster allerede i femte klasse. Det var før internettet. Jeg spillede et bånd, satte det på pause, skrev ordene ned, spolede tilbage og hørte den næste verslinje, som jeg så også skrev ned. På den måde kunne jeg afkode mønstret. Jeg har altid forsøgt at afkode mønstret i sange, der har betydning for mig. Jeg har altid været opslugt af musik på det niveau. Jeg prøver at forstå, hvorfor musik har evnen til at skabe den ultimative følelsesmæssige reaktion.

Det er en af de største frustrationer i mit arbejde – at jeg aldrig kan opnå de samme følelser med det, jeg skaber, som musik kan. Selvom det er intimt og berører huden, kan det aldrig skabe de samme følelser af glæde, sorg, lykke, motivation eller vrede. For mig er musik noget af det mest fascinerende, der findes, på grund af den power, musikken har. Som barn var jeg altid tiltrukket af musik, fordi den er indbegrebet af kreativitet.

Prøver du at lade den ånd gennemstrømme dit arbejde?
Man bliver nødt til at forstå et håndværk, før man kan skabe sin egen udgave af det. Når man studerer musik eller design, er det nødvendigt at forstå selv de mindste detaljer for at kunne skabe noget nyt.

Hvordan fylder musik din dag?
Nogle gange har man lyst til at musikken skal afspejle det modsatte af ens humør. I dag er en vinterdag her i London. Før sneede det lidt, så jeg havde lyst til at høre noget upbeat. Derfor tændte jeg for Nina Simone-radioen via Sonos og Apple Music. Hvis man har en tough dag, har man brug for noget med masser af smæk i. Hvis man skal fokusere, er det godt med noget beroligende, der kan blokere alle forstyrrelser.

Hvad lytter du til, når du arbejder?

Jeg leder altid efter ny musik. A Tribe Called Quest’s nye album fra sidste år blev ikke nomineret til en Grammy. Derfor har jeg hørt det her til morgen. Der er masser af ny musik derude. Jeg prøver at give det hele en chance for at se, om mine ører kan vænne sig til det. Der er tendenser i farver. Der er tendenser i stof. Der er tendenser i print. Sådan er det også med lyd. Der er tendenser i den måde, rytme og ord spiller sammen på. Og i den måde tekster bliver harmoniseret på eller i hvilken rytme, de leveres i. Det er interessant at holde sig orienteret om de nyeste tendenser indenfor lyd – og prøve at genskabe det. Mit arbejder skal appellere til cykelsamfundet. Det er vigtigt for mig at kende de nyeste tendenser, så jeg kan skabe ting, der er friske og levere nye oplevelser. Musik fanger det, der influerer et helt samfund.

Hvilken slags musik bringer mennesker sammen?
Det afhænger af folks baggrund. For mine venner og mig er det den musik, vi voksede op med, der bringer os sammen. Jeg har en fornemmelse af, at i det moderne samfund er det glade lyde, lyde med positiv energi, vi kan samles om. Lyde, der fejrer noget. Det behøver ikke være nutidigt. For eksempel elsker alle Nina Simone. Det betyder ikke noget, om du er til soul eller blues, jazz eller country. Hendes lyd, hendes energi, hendes måde at bruge harmoni og disharmoni på er elsket af alle. Jeg prøver virkelig at forstå, hvad det er ved et album eller en sang, der gør, at den kan tiltale alle.

Hvad gør dit hjem til noget særligt?
Jeg ønskede at bo et sted, der føles åbent. Naturligt lys er afgørende for psyken. Jeg kunne ikke overleve uden masser af lys. Huset blev brugt som stald i 1600-tallet og søjlerne er mere end 400 år gamle. Det er fascinerende at tænke på, at murstenene og mørtlen er mere end ti generationer gamle. Du bliver opmærksom på, at der har levet mennesker før dig, og at du bare er en dråbe i havet, når du bor et sted, der er så gammelt. Jeg synes, at den slags historier er vigtige for det sted, du bor.

Hvordan deler du lyd med familien i dit hjem?
Jeg har en særlig playliste, jeg sætter på, når jeg hænger ud med min datter. Den gør hende superglad! Der er noget Outkast på. ‘Sound and Color’ fra Alabama Shakes og ‘Grim’ fra Raujika. Sjovt nok var en af de første lyde, hun lavede, at nynne ‘Mask Off’ fra Future. Hun elsker også ‘Coming Home’ af Leon Bridges.

At dele musik med din datter må være en spændende måde at interagere.
Især fra at kommunikations-perspektiv! Hun kan ikke tale, hun kender ikke betydningen af ord. Men hun kender følelser, og musik kan få forskellige følelser frem i hende.

Du elsker podcasts – hvad er dine favoritter?
Vi har ikke HBO her i London, så jeg fanger Bill Maher via podcast. ESPNs 30 for 30 podcast er også fantastisk. De historier er grundpillen i amerikansk kultur. Mange af dem er aldrig blevet hørt, så du føler, at du får lov at høre noget ganske særligt.

Du har haft Sonos, siden det blev lanceret. Hvad synes du efter alle de år?
Sonos er intuitivt og nemt. Jeg kan sætte noget på til min datter, samtidig med at jeg sætter noget arbejdsmusik på. Sonos hjælper mig med at komme i den rigtige tilstand, så jeg kan koncentrere mig om de ting, jeg beskæftiger mig med. Musik er perfekt til at lukke alt andet ude og til at fokusere og blive inspireret.

Dette indlæg er også tilgængelig i: en en-gb en-au fr de it es nl sv no