AirPlay 2 er her: 5 ting, du nu kan gøre med dit Sonos-system

AirPlay 2’s ankomst til Sonos åbner op for en helt ny verden af lyttemuligheder – og meget mere – på dit Home Sound System.

 

Hvis din yndlingsstreamingtjeneste føles som en stor virtuel pladebutik (eller filmbutik), så tænk på Sonos som det gigantiske indkøbscenter, hvor alle butikkerne ligger side om side: Her finder du et hav af lydoplevelser – stort set alt, hvad du kan drømme om. Med over 80 indholdstjenester tilsluttet Sonos-platformen står utallige sange, podcasts, tv-programmer, film, radioudsendelser – hvad som helst – til din rådighed. Det hele kan nås med et par klik, så du nemt kan sende ren og klar lyd ud i hele hjemmet.

Men vi ved også, at dette hav af indhold – som vi kalder det soniske internet – vokser hastigt, og det samme gør din appetit på det. Der er mere fantastisk indhold at streame end nogensinde før, og vi vil gerne gøre det supersimpelt at nyde det hele på Sonos. Derfor er vi glade for at kunne annoncere det nyeste skud på stammen til Sonos-platformen: AirPlay 2.

Med AirPlay 2 kan du nemt streame næsten al lyd fra din iPhone eller iPad til en af vores AirPlay-kompatible højttalere. (Det vil sige Sonos One, Beam, Playbase og anden generation af Play:5)

Lyt til flere af dine yndlingsapps for fuld udblæsning på Sonos.

Med AirPlay 2 kan du lynhurtigt sende lyd fra enhver AirPlay-kompatibel iOS-app til Sonos. Det betyder, at du får endnu en nem måde at lytte til forskellige tjenester på, fx Apple Music, Spotify, Audible, Pandora og mange flere. Med AirPlay åbner du også op for et stort udvalg af indholdsapps og -tjenester. Hvis appen har et AirPlay-ikon, kan du streame den på Sonos.

Styr Sonos med Siri fra din iPhone eller iPad

Med AirPlay 2 på Sonos åbner du op for endnu en spændende ny funktion: Du kan nu styre Apple Music på Sonos med Siri. Brug din iPhone eller iPad, og sig til Siri, hvad du vil høre, og hvor du vil høre det. Prøv fx “Hej Siri, spil Beats 1 radio i soveværelset.” Eller “Hej Siri, skru op for lyden i stuen.”

Opsætningen er nem: Du skal bare åbne Home-appen, vælge plus-symbolet – og trykke på Tilføj tilbehør. Tryk på “Har ikke nogen kode” eller “Kan ikke scanne” – og vælg din Sonos-højttaler. Når du har tilføjet højttaleren, er det vigtigt, at du giver den det samme navn, som den har i Sonos-appen. Tryk på “OK”.

Se det på din iPhone eller iPad. Lyt til det på Sonos.

Med AirPlay kan du se videoer på apps som YouTube, Hulu, Netflix og mange andre, og sende lyden ud i hele hjemmet med Sonos.

Smid dig på sengen med din iPad og en episode af Westworld – og lad lyden komme fra din Sonos One (eller endnu bedre – fra to Sonos One-højttalere som stereopar). Vis dine venner den ekstremt morsomme YouTube-video på din iPhone, og sørg for, at de ikke misser pointen ved at sende lyden til din nye Sonos Beam.

Nyd AirPlay 2 på hele dit Sonos-system.

Selv om AirPlay 2 kun understøttes på Sonos One, Beam, Playbase og Play:5 (2. generation), kan du bruge hvilken som helst af disse højttalere til at lytte via AirPlay på hele dit Sonos-system. Det betyder, at selv ikke-kompatible højttalere som Playbar eller Play:1 kan udnytte alle fordelene ved vores AirPlay 2-integration – når bare de ikke-kompatible højttalere er grupperet med én af vores nyere AirPlay-aktiverede enheder i Sonos-appen.

 

Har du spørgsmål eller problemer med opsætning af AirPlay 2 på Sonos? Du er velkommen til at kontakte kundesupport når som helst på Twitter: @SonosSupport.

Dette indlæg er også tilgængelig i: en en-gb en-au fr de it es nl sv no