unknown imageunknown image placeholder
Brand

Lyden af 2020: Hvordan lytning har givet os håb i et år med store omvæltninger

Ed Gillett

Gæsteskribent

2020 er nok det underligste år i nyere tid, men vi fik også at se, i hvor høj grad musik kan hjælpe os med at komme igennem vanskelige tider. Her hvor nytårsaften nærmer sig, viser ny forskning fra vores teams rundt omkring i Europa, at der stadig er masser at fejre, selvom vores festplaner måske har ændret sig i år.

Uanset hvem du er, og hvor du bor, har 2020 utvivlsomt været et år præget af omvæltninger og uvished. Men det har ikke alt sammen været ren jammer og elendighed. Nu hvor året næsten er forbi, er det ekstra vigtigt at hylde den kollektive modstandskraft, kreativitet og optimisme, der har blomstret på trods af de udfordringer, vi har stået over for.

Hvordan vil det føles, når viserne nærmer sig tolv nytårsaften, og de komplekse følelser bobler op til overfladen i takt med, at vi lægger 2020 bag os? De svar, som videnskabelige eksperter og ny forskning i hele Europa giver, antyder et lysere og mere optimistisk billede, end du måske ville forvente, understøttet af den kollektive energi og det fællesskab, som musik kan skabe.

Forskning, som Sonos' teams har fået udført over hele Europa, viser, at halvdelen af alle europæiske voksne planlægger at fejre nytår på en eller anden måde – lige fra 69% i det festglade Danmark til de noget mindre entusiastiske 33% i Storbritannien. 47% af de adspurgte siger, at det er vigtigere end nogensinde at fejre nytår efter at have overlevet dette forfærdelige år – et tal, som stiger til 57% blandt Europas 18-24-årige.

I et år, hvor vores sociale aktiviteter har været meget begrænsede, er det ikke overraskende at se, at vi er desperate efter personlig kontakt. Selvom tre fjerdedele af de adspurgte fortæller os, at de vil gå ind i 2021 derhjemme, så spiller spændende gæster og en god feststemning stadig en central rolle i deres planer for nytårsaften.

Hvad vi lytter til, når vi fejrer det nye år, er selvfølgelig stadig lige vigtigt. 68% siger, at musik vil være en vigtig del af deres fejring, og af dem mener mere end halvdelen, at den rette playliste er afgørende for, om festen bliver vellykket.

Popmusik dominerer på 62% af playlisterne, med særligt hengivne fans i Østrig og Danmark. Dance music er populær i Polen, mens italienerne foretrækker hiphop. Hvis du fejrer det nye år i Frankrig eller Spanien, er der en god chance for, at du kommer til at lytte til henholdsvis R&B eller indie. Mere forfinede lyttere i Østrig har smag for klassisk musik, mens hollænderne er mindst tilbøjelige til at lytte til musik overhovedet denne nytårsaften.

Og hvilke sange planlægger vi at spille, når klokken slår tolv? Det ser ud til, at de gamle klassikere vinder her. 41% af de adspurgte har valgt Queens "I Want To Break Free" med en tekst, der måske afspejler det pres, vi alle har været under i år. De ligeledes optimistiske "Happy New Year" med Abba og "Freedom" med George Michael runder vores top 3 af, efterfulgt af opløftende klassikere fra U2, Ray Charles og Journey. Den nyeste sang på vores hitliste for nytårsaften er Ariana Grande med "Thank U, Next" – endnu en sang om at acceptere fortiden og fokusere på det positive.

Interessant nok mener lige under 50% af de adspurgte europæere, at en god playliste kan gøre en person mere attraktiv, og mere end en fjerdedel indrømmer, at en fælles musiksmag fik dem til at finde sammen med en anden til en fest – hvilket er en vigtig oplysning, hvis du planlægger at være sammen med denne udvalgte person under misteltenen i år. Men du har måske en bedre chance i Polen eller Spanien, hvor to tredjedele mener, at det er vigtigt at kysse nogen ved midnat, sammenlignet med Italien, hvor kun en tredjedel er af den overbevisning. (Der røg deres romantiske renommé …)

unknown imageunknown image placeholder

Hvordan lyd bringer os sammen: "Kontakt med andre betyder alt."

Men musik er ikke kun vigtigt, når det kommer til at feste eller kysse. Professor Hauke Egermann, der forsker i musikkens psykologiske virkninger ved University of York, siger, at musik har været et ekstremt vigtigt socialt redskab, der har hjulpet os med at tackle kaosset i 2020.

"Musik skaber oplevelser, der passer til den aktuelle situation, men som samtidig har forbindelse til vores tidligere oplevelser, altså vores oplevelser af andre tidspunkter, vi måske savner i det pågældende øjeblik. Under den første britiske nedlukning i foråret forskede vi lidt i, hvordan det at lytte til nostalgisk musik kan øge menneskers velvære: Musik kan bruges som et værktøj til at hjælpe mennesker med at føle sig godt tilpas og håndtere deres situation."

Vores forskning bekræfter disse konklusioner, da fire ud af fem personer var enige i, at de kom i bedre humør af at lytte til musik. Detaljerne varierer dog fra land til land: 49% af polakkerne regner med at lytte til mere positive sange i 2021, mens 36% af spanierne får mest fornøjelse ud af at synge sammen med venner.

For Harry Gay og hans bofæller har presset fra nedlukningen hjulpet med at inspirere til nye digitale former for musikalsk fællesskab. Queer House Party livestreames fra deres New Cross-lejlighed hver fredag aften for at fremme solidaritet og følelsen af frihed i LGBTQ+-samfundet.

"Det musik gør, er at give os den her virkelig basale menneskelige følelse af bare … at være til," siger han "Bare det at danse og ikke tænke på noget, at lytte til den samme sang og have den samme oplevelse. Hvis du spiller en sang, som du ved, at alle elsker, så har du 50 små firkanter på din laptop, hvor alle bare slipper tøjlerne. Alle kan se hinanden, og det er ligesom at danse sammen. Det får folk til at føle et større sammenhold."

"Særligt inden for LGBTQ+-samfundet betyder sammenhold alt," fortsætter Harry. "Det er så vigtigt at kunne spejle dig selv i andre og at være sammen med ligesindede. Jeg tror, at fester og musik helt sikkert er en måde til at genopbygge den følelse af sammenhold."

2020: Opbrudsåret

Det er ikke særlig overraskende, at der er behov for fælles oplevelser i et år som 2020. Athina Karatzogianni, hvis forskning fokuserer på den sociale indvirkning af teknologiske transformationer, definerer de seneste 12 måneder med et enkelt ord: opbrud. "Dette år har skabt opbrud i, hvordan vi lever, relaterer og eksisterer i verden. Hvordan vi socialiserer, hvordan vi underholder os selv, hvordan vi arbejder, og hvordan vi relaterer til familie og venner."

Athina peger på den generelle følelse af opbrud, covids indvirkning og bølgerne af politiske protester, der løbende er udbrudt rundt om i verden gennem året, fra protester mod masker til Extinction Rebellions miljørelaterede aktivisme og Black Lives Matter, der har udfordret systemisk racisme. "Med al den civile ulydighed, alle demonstrationerne og alt det andet, som har fundet sted, er der blevet stillet et stort spørgsmålstegn ved, hvordan borgerskab fungerer, og det har medført diskussioner i mainstreammedierne om, hvad det vil sige at være en god borger."

Også her spiller musik en stor rolle, både i at besvare disse spørgsmål og vise os en vej fremad, da den har en så central plads i vores traditioner og festligheder.

"Det ligger til menneskets natur at skabe minder, der markerer vigtige øjeblikke. Hvis hver dag er det samme, mister mennesker deres drivkraft til at deltage i den næste begivenhed. Det er en del af den menneskelige oplevelse at belønne sig selv og fejre bedrifter," siger Athina. "Jeg tror, at dette nytår kommer til at handle om at have overlevet det forgangne år mere end noget andet. Vi kommer ikke til at se de der store fester, koncerter og andet, som vi plejede at have, men musik vil blive en endnu vigtigere del af tingene end før."

"De destabiliserende kræfter, som Athinas forskning fokuserer på, virker ikke kun på makroniveau, med globale politiske bevægelser og ændringer af regeringer, men også på mikroniveau i vores personlige relationer og interaktioner.

Bella DePaulo er socialpsykolog på University of California og forfatter til bogen 'How We Live Now'. Hendes forskning peger på, at de store forstyrrelser i 2020 kan have en endnu dybere følelsesmæssig indvirkning, fordi vores personlige liv er så splittede.

"Dette år har skabt problemer i forhold til, hvordan vi kommunikerer med hinanden. Forhold, der lige var begyndt, kommer ikke videre, der opstår problemer i eksisterende forhold, der ikke var der før, såsom en person, der ender uden for en social boble."

Men DePaulo siger også, at der er grund til at være optimistisk. "Der er også alle de gode ting, og nogle af dem er overraskende. For eksempel er der nogen, der siger, at de er kommet tættere på deres familiemedlemmer. De har måske aftalt at mødes regelmæssigt på Zoom eller at holde kontakten på anden vis, selv om det bare er en samtale om, hvad der foregår i deres liv."

unknown imageunknown image placeholder

Lyd i hjemmet: Hvorfor lyd (og lydkvalitet) er blevet mere personlig i år

Konceptet 'hjem' forekommer gentagne gange i DePaulos og andre eksperters arbejde. I et år, hvor mange af os har arbejdet hjemmefra måned efter måned, er det endnu vigtigere, at vores hjemmerum er behagelige og hyggelige og giver os energi. En vigtig del af det er at finde det rette soundtrack, siger hun.

"Hvis du bruger mere tid på at arbejde alene, kan du gøre ting, der ikke kunne lade sig gøre i et fælles kontorlandskab – såsom at spille den musik, du elsker. Du kan virkelig skabe en rar atmosfære i alle ordets betydninger, ikke kun visuelt men også lydmæssigt."

Professor Hauke Egermann er enig i, at lyd spiller en mere og mere grundlæggende rolle i vores forståelse af vores hjem og dermed også af os selv, og at den måde, vi lytter på, har ændret sig dette år. "Musikkens overordnede funktionalitet ændrede sig i 2020," siger han. "Hvis du tænker på situationer, hvor vi typisk lytter til musik, er nogle af dem ikke rigtig relevante længere: pendlingen til jobbet og social lytning i større sammenhænge, som fx fester. Og det betyder, at vi lytter på en anden måde, som er mere personlig."

Det bekræftes af vores forskning over hele Europa: 89% af de adspurgte siger, at de hellere vil lytte til musik derhjemme end på en natklub, og mere end tre fjerdedele planlægger at gøre lige netop dét nytårsaften, altså blive hjemme og fejre i stedet for at gå i byen. 45% af dem mellem 18 og 24 år har sagt, at de er ligeglade med, om de forstyrrer deres naboer, når de er tvunget til at blive hjemme, hvilket antyder, at de første timer af 2021 kan blive akkompagneret både af de nyeste hits og et par støjklager.

Det er ikke bare måden, vi lytter på, der er blevet vigtigere. Det samme gælder udstyret, vi lytter på, og 52% siger, at de sætter lydkvalitet meget højt. "Musik er simpelthen blevet en større en del af vores daglige liv nu," siger DePaulo. "Så hvis du har mulighed for det, er det værd at investere i en oplevelse af højere kvalitet. For det er ikke kun noget, du prøver at finde tid og plads til rundt om dit arbejde, det er der hele tiden. Det er dit hjem."

Disse temaer fortsætter ind i 2021. Selvom vores forskning viser, at en tredjedel af europæerne regner med at bruge færre penge end før, er de stadig optimistiske i forhold til at være sundere og gladere i det kommende år. Lidt over halvdelen regner med at lytte til mere afslappende musik, og et lignende antal vil prioritere det at have gæster derhjemme – med musik selvfølgelig – i det kommende år.

Beroligende nok er der én ting ved en god fest derhjemme, som omvæltningerne i 2020 ikke har kunnet rokke ved: 46% af de adspurgte siger, at næste gang de holder fest, regner de stadig med at stå og snakke i køkkenet. Selv i et år præget af ustabilitet og usikkerhed ser det ud til, at nogle ting aldrig ændrer sig.

Læs mere