unknown imageunknown image placeholder
Design

Den essentielle guide til Roam

Steven Saftig

Global Head of Editorial

Alt, hvad vi laver, er designet med særligt henblik på, at det skal være nemt at sætte op, nemt at betjene og nemt at nyde. Men Sonos-oplevelsen kan være lige så rig og mangefacetteret, som du ønsker. For at hjælpe dig med at få mest muligt ud af dine Sonos-produkter, præsenterer vi serien "Essentiel guide".

Da vi begyndte at designe vores bærbare højttaler nummer to, var der kun én ting, vi ikke ville have dig til at gøre med den: lade den ligge i tasken eller i en skuffe. Derfor var vi nødt til at gøre oplevelsen med den på farten lige så imponerende, som vi vidste, at den ville være derhjemme. Resultatet, Sonos Roam, er vores mest alsidige højttaler til dato.

Begynd her

Uanset om du er nybegynder med Sonos eller en erfaren bruger, så er den "Essentielle guide" til dig. Hvis Roam er din første Sonos-højttaler, skal du starte fra begyndelsen. Vi guider dig gennem hele Sonos-oplevelsen trin for trin, fra opsætning af Roam til nogle af de mere avancerede funktioner, du kan bruge, når du grupperer Roam med andre Sonos-højttalere. Hvis du er en erfaren bruger, er du velkommen til at se dig omkring. Forhåbentlig lærer du noget nyt om Roam eller genopdager nogle funktioner, du ikke har brugt i et stykke tid. Er du klar? Lad os komme i gang.

Opsætning

Når du har fået fingre i Roam, er det første, du skal gøre, at konfigurere den. Hvis du allerede har et Sonos-system, så ved du, hvor nemt det er. Med Roam har vi gjort det endnu nemmere.

Sonos-appen registrerer automatisk Roam og slutter den til WiFi på et par sekunder. Du skal bare sørge for, at Roam er tændt (ved at trykke på tænd/sluk-knappen på bagsiden af højttaleren) eller tilsluttet strøm via USB-kablet, og at du har downloadet Sonos S2-appen til iOS eller Android. Appen guider dig gennem et par trin, og på få minutter er du klar til at afspille musik.

Noget om emballage

Med Roam har vi skabt et banebrydende emballagesystem, som sætter en ny standard for miljømæssig bæredygtighed. Vi har fjernet al engangsplast fra Roams kasse, dokumentkonvolut, afrivelige strimler og mærkater. Vi har desuden udviklet et speciallavet kraftpapir (fra bæredygtige kilder) og udskiftet alle interne komponenter med papirmasse. Ifølge Michelle Enright, Head of Packaging Experience, "ønskede vi, at udpakningen skulle føles, som om det var din fødselsdag." (Vi fortæller snart mere om det banebrydende ved Roams emballage – og om vores fortsatte engagement i bæredygtighed.)

Placering af Roam

Roam kan placeres vandret eller lodret. Lodret fylder den mindst af alle vores højttalere – mindre end 6,4 cm, hvor den er bredest. Og da Roams opladningskabel ikke stikker ret langt ud, kan den anbringes meget tæt på en væg eller i et hjørne.

Roam er designet til at være ekstra stabil, når den ligger ned, så den også kan bruges på ujævne overflader såsom græsplæner og sand. Desuden er lydstyrkeknapperne strategisk placeret, så det er intuitivt at skrue op eller ned for lydstyrken, uanset højttalerens orientering.

unknown imageunknown image placeholder
unknown imageunknown image placeholder

Sonos-appen

Sonos-appen er som at have et betjeningspanel til din højttaler (og hele dit system) lige ved hånden. Når du har lært et par enkle ikoner at kende, kan du nemt navigere gennem appen. Der er en komplet vejledning om brug af appen her.

Nedenfor kan du se et par af vores mest populære funktioner, der vil hjælpe dig med hurtigt at finde dine favoritter eller opdage noget nyt.

Mit Sonos
Selv med millioner af sange, album, bøger og podcasts lige ved hånden, går vi ofte tilbage til de samme få favoritter igen og igen. Gem dem i "Mit Sonos", efterhånden som du finder dem. Så kan du bare trykke på stjerneikonet i værktøjslinjen nederst på skærmen for at få hurtig adgang til alt det indhold, du elsker.

Søg
Tryk på forstørrelsesglasikonet i værktøjslinjen for at søge efter artister, sange, album, playlister, stationer, genrer, komponister og andet.

Browse
Hvis du ikke er helt sikker på, hvad du vil lytte til, kan du trykke på musiknodeikonet nederst på skærmen og lade Sonos Radio eller din foretrukne musiktjeneste tage dig ud på en musikalsk opdagelsesrejse.

unknown imageunknown image placeholder

Noget om Sonos Radio

Sonos Radio er vores gratis radiotjeneste til alle Sonos-brugere. Få adgang til tusindvis af radiostationer fra hele verden, lyt til kuraterede genrestationer, opdag ny musik, og lyt gratis til originalt indhold fra Sonos-appen. Stil ind på Sonos Sound System, vores egen station, for at høre historierne bag musikken, finde nye artister og lytte til de sidste nye udgivelser. Du kan også tage et kig på vores eksklusive stationer, der er sammensat af musikikoner som Thom Yorke, Brittany Howard og Third Man Records. Følg @sonosradio på Instagram for det sidste nye, herunder fascinerende baggrundshistorier fra radiokulturen.

Og hvis du vil lytte i high-definition, uden reklamer og med adgang til endnu mere originalt indhold, herunder stationer udvalgt af Ghostface Killah, Björk, FKA twigs og Blacksmith Radio, kan du prøve Sonos Radio HD.*

Touchbetjening (inklusive en ny funktion!)

Sonos-systemet blev designet til at være fleksibelt og tilpasse sig din måde at lytte på – ikke omvendt. Og fordi telefoner er så allestedsnærværende i vores liv, er det nogle gange rart bare at kunne lægge dem fra os og glemme alt om dem. Men det behøver ikke at betyde, at musikken også skal stoppe.

Alle vores højttalere har touchbetjening, så du kan betjene dit system uden at bruge appen. Her er en hurtig indføring i, hvordan du betjener Roam udelukkende med knapperne:

Play/Pause

Tryk én gang for at afspille indhold eller sætte på pause.

Tryk to gange for at springe et nummer over.

Tryk tre gange for at spille det seneste nummer igen.

Hold nede for at gruppere Sonos-højttalere i dit hjem.

Fortsæt med at holde nede for at bruge Sound Swap, en helt ny funktion på Sonos. Med Sound Swap kan du flytte lyden til og fra din nærmeste Sonos-højttaler. (Tænk på lyden som en bold. Du kan kaste bolden til en ven. Eller hvis vennen allerede har bolden, bede vedkommende om at kaste den til dig.)

Lydstyrke

Tryk på knappen + for at skrue op for lyden.

Tryk på knappen – for at skrue ned for lyden.

unknown imageunknown image placeholder

Bluetooth, direkte styring og AirPlay 2

Kender du de øjeblikke, hvor du lytter til en sang eller ser en video på din telefon og det går op for dig, at du vil lytte til den med fabelagtig lyd … omgående? Med Bluetooth kan du streame det, der afspilles på din telefon, til afspilning på en højttaler i nærheden. Selv om Bluetooth er utrolig praktisk, når du er på farten, så er det som regel bedst at være forbundet via WiFi, når du er hjemme. Roam kan skifte automatisk mellem de to og prioriterer WiFi, når du er inden for dit hjemmenetværks rækkevidde.

Men af og til er der indhold på din telefon, som ikke kan afspilles på dit Sonos-system via WiFi. Sådan har det i hvert fald været indtil nu. Roam låser nemlig op for Bluetooth-lyd på hele dit system. Du skal bare gruppere Roam med andre højttalere og begynde at streame til Roam via Bluetooth. Lyden bliver nu afspillet på alle de grupperede højttalere.

Foretrækker du en bestemt app? Hvis du vil streame til Sonos uden at lukke for din yndlingsapp, har du et par muligheder.

Spotify, Deezer og en hel del andre tjenester lader dig styre Sonos direkte via deres app. Du skal bare se efter knappen, der giver dig mulighed for at afspille på en ekstern højttaler.

Og, hvis du har en iOS-enhed, herunder iPhone, iPad eller en Mac, kan du afspille lyd fra dine yndlingsapps på Sonos-højttalere via AirPlay 2. Det hele lyder bedre med Sonos.

Stemmestyring

Hvis du vil indstille en timer, skrue op for lyden, eller vide, hvor mange kopper vand der går på en liter, så er stemmestyring den hurtigste og nemmeste måde. Især hvis du står med hænderne i dejen.

Når du er på WiFi, giver Roam dig mulighed for at bruge Google Assistent til at betjene dit Sonos-system. Lyset øverst på Roam indikerer, om mikrofonerne er tændt, og at stemmeassistenten er klar til at svare.

Er du ikke en fan af stemmeassistenter? Mikrofonlyset er kabelbaseret, hvilket betyder, at når du trykker på mikrofonknappen, og lyset går ud, kan du være helt sikker på, at mikrofonen er slukket.

Automatisk Trueplay™

Roam er lille. Det er dens lyd ikke. Det er, fordi vi har designet den fra bunden til at levere en overraskende fyldig lyd fra en lille størrelse. Dens specialdesignede racetrack-woofer maksimerer lavfrekvent lyd, mens den højeffektive neodymiummotor forøger styrken.

Med lyd er der så meget, der afhænger af de omgivelser, du lytter i. Hvis du lytter i et hyggeligt rum med et tykt tæppe og tonsvis af puder, vil det lyde helt anderledes, end hvis du lytter på en åben græsmark. Vores automatiske Trueplay-teknologi tilpasser hele tiden lyden til de aktuelle omgivelser. Det sikrer, at Roam lyder fantastisk, uanset hvor du lytter.

unknown imageunknown image placeholder

Stereoparring

Stereoparring er et begreb, der lyder vældig kompliceret og teknisk, men faktum er, at det er helt genialt. Her er grundidéen: Musik optages for det meste med to "kanaler" – venstre og højre. Så lad os antage, at en sang er mixet med mere guitar i venstre kanal og mere bas i højre kanal. Når du lytter til den sang via en enkelt højttaler, kombineres de to kanaler. Du kan stadig høre både guitaren og bassen, men med lidt færre detaljer i forhold til, hvis de var adskilt.

Men hvis du afspiller den samme sang via to stereoparrede højttalere (mens de er på WiFi), får den mere rumlighed og bredde. I sidste ende betyder det, at du kan værdsætte sangen med al den fylde og alle de nuancer, den oprindeligt blev indspillet med.

Opladning af Roam

Der følger en USB-C-oplader med Roam, som passer perfekt til højttalerens bagside, både i lodret og vandret position. Du kan også bare stille den på en Qi-kompatibel oplader.

Roam kan spille uafbrudt i op til 10 timer på én opladning. For at spare strøm går højttaleren i dvaletilstand, når den ikke bruges. Og når du er klar igen, vågner den på under et sekund med et tryk på en knap.

Den trådløse Sonos Roam-oplader, et specialdesignet opladningstilbehør til Roam, er en perfekt forlængelse af højttalerens form og gør det muligt at oplade uden at bruge mere plads.

Helt opladet? Godt, så lad os gå udenfor.

Roam uden for hjemmet

Der er ikke mange undskyldninger for ikke at tage Roam med dig, når du forlader huset. Roam er nemlig mindre end de fleste vandflasker og vejer mindre end et pund (430 gram). Smid den i tasken, sæt den i kopholderen, eller put den i jakkelommen, så du har fantastisk lyd, når du har brug for det.

Roams konkave endestykker tjener tre funktioner: De forhindrer utilsigtede knaptryk, de giver en stabil base, når højttaleren står lodret, og så øger de sikkerheden ved fald. Skal du tage Roam med? Selvfølgelig skal du det.

unknown imageunknown image placeholder
unknown imageunknown image placeholder

Vandtæt og støvtæt

Med en rating på IP67 er Roam helt støvtæt og vandtæt, hvilket betyder, at den kan holde til at være under 1 meter vand i op til 30 minutter. (Og med taktile knapper er det let at vide, hvilken du skal trykke på – selv når den er våd.)

Utætte vandflasker. Støvede stier. En uventet tur i poolen. Roam spiller videre.

Klik her for råd om rengøring af dine Sonos-produkter.

Roam og Sonos-systemet

Sonos var først til at introducere lytteoplevelser i flere rum og gjorde det med én simpel vision: Hjælp musikelskere med at afspille en hvilken som helst sang hvor som helst i hjemmet.

Men måden, vi lever på i vores hjem, forandrer sig hele tiden. Nogle gange bevæger vi os konstant fra rum til rum, og vores vej krydser partnere, familie og bofæller. På de tidspunkter er lyd en fælles oplevelse. Men der er også tidspunkter, hvor vi isolerer os i separate områder af huset, hvor vi har det fint med at blive, hvor vi er, og have individuelle oplevelser.

Sonos-systemet kan med flere højttalere tilpasse sig til den unikke måde, vi lever på i vores hjem.

Uanset om Roam er din første Sonos-højttaler eller din tiende, så kan Sonos-systemet tilpasse sig den måde, du lytter på i dit hjem og andre steder. Hvis du vil vide mere om, hvordan du udvider dit system, kan du besøge sonos.com for at få oplysninger om opsætning af hjemmebiograf, arkitektoniske højttalere og meget mere.

unknown imageunknown image placeholder
unknown imageunknown image placeholder

Hos Sonos har vi brugt mange år på at gøre lydoplevelsen i hjemmet perfekt. Med lanceringen af Move i 2019 tog vi for første gang et skridt ud af hjemmet. Med lanceringen af Roam glæder vi os til at åbne op for en hel ny verden af lyttemuligheder. Vi håber, at Roam vil inspirere dig til at komme ud i verden. Tag Roam med, og gå en ny vej. Tag Roam med, og opdag skjulte skatte i din by. Tag Roam med, og se verden med nye øjne.

Du kan læse dette blogopslag for en mere dybtgående sammenligning af Roam og Move.

Har du brug for idéer til, hvor du kan tage Roam hen? Læs dette blogopslag.

Læs mere