Fejr Music Freedom ved at støtte disse censurerede musikere

Hvordan ville verden være uden musik?

I de sidste 10 år har Freemuse, en førende organisation til beskyttelse af ytringsfriheden, der har kontor i København, stillet musikelskere dette provokerende spørgsmål. Music Freedom Day (3. marts) sigter på at øge opmærksomheden omkring censur og at fejre de modige musikere, der udøver deres kunst på trods af genvordigheder.

Der skete 1028 angreb på kunstnere på tværs af 78 lande i 2016. Musikere bliver jævnligt chikaneret, truet, fængslet og dræbt. Den digitale tidsalder forøger disse trusler eksponentielt – en hip-hop video, der uploades på YouTube, kan nu få dig i fængsel. Freemuse er en af de eneste organisationer, der globalt sporer sådanne krænkelser af den kunstneriske frihed.

I år har Sonos dannet partnerskab med Freemuse for at støtte fejringen af Music Freedom Day i 10 forskellige lande verden over. Du kan følge begivenhederne på Facebook.

Vi hjælper også med til at øge opmærksomheden på de tilfælde, hvor musikere er blevet censurerede.

Photo Credit: Karim Merie for Index on Censorship

Ferhat Tunç er en tyrkisk musiker, der i øjeblikket står overfor anklager i tre forskellige sager for opslag, der er blevet delt på sociale medier. Tyrkiet har fængslet, truet eller forfulgt hundreder af kunstnere siden starten af den hårde kurs, der fulgte kupforsøget i 2016. Ferhat er en meget dygtig folkemusiker, der modtog en pris fra Index on Censorship (en anden Sonos-støttemodtager). I henhold til Freemuse har han har været udsat for adskillige efterforskninger fra regeringens side pga. sin musik og meninger i løbet af sin 30-årige karriere. Du kan gribe til handling for at støtte Ferhat her.

Zelim Bakaev er en DJ og popkunstner, der bor i Moskva. Han levede åbent som homoseksuel og blev arresteret på et besøg ved sin søsters bryllup under en razzia på LGBTI-personer under et besøg i Tjetjenien. Han blev sidst set i hænderne på tjenestemænd i august 2017 og er ikke blevet set eller hørt fra siden, og nylige rapporter giver udtryk for, at han kan være blevet tortureret og dræbt. Du kan få mere at vide om Zelims sag og gribe til handling her.

Shyma er en egyptisk musiker, der i øjeblikket afsoner en to-årig fængselsstraf for en musikvideo, der blev uploadet på YouTube. Den seksuelt vovede video viser kunstneren, der spiser en banan, og den alvorlige afstraffelse er typisk for en bredere aktion fra de egyptiske myndigheder mod musik – og især mod kvinder indenfor musik. Sherine Abdel Wahhab er anklaget for at spøge om sundhedsrisikoen ved at drikke vand fra Nilen, efter en fan bed hende om at synge sin sang Have You Never Drank the Nile’s Water? på scenen.

Vi er stolte over at stå sammen med Freemuse om at øge opmærksomheden på disse sager. Du kan gøre en forskel ved at donere til Freemuse. Freemuse inviterer også supportere til at holde et stykke papir op og færdiggøre sætningen “Music makes me ____” med dine egne ord. Brug hashtagget #musicfreedomday2018.

Kig efter Freemuse’s Spotify-playliste, der fremhæver musikere, der bliver truet.

Sonos’ støtte til Freemuse kommer fra vores Listen Better-program, der strategisk støtter changemakers på frontlinjerne indenfor musik og sonisk kultur — med vores penge, vores produkter, vores rum og vores tid.

Dette indlæg er også tilgængelig i: en en-gb fr sv no