Jason Koenig har haft travlt med at instruere videoer for Ed Sheeran og vennerne Macklemore og Ryan Lewis. Det har sikret ham både en Grammy og flere Music Video Awards. Koenig bor i et smukt træhus i hjembyen Seattle med konen Jenny og deres kat, Oliver.

Du var professionel fotograf i ti år, før du begyndte at arbejde med video. Hvornår havde du først et kamera mellem hænderne?
I high school. Jeg havde svært ved at få fotografiets matematik ind i hovedet. Blænde og lukkertid, og hvordan det hele skal spille sammen. Men fordi jeg kom til skade med armen i en baseballkamp, begyndte jeg i stedet at fotografere mine venner, når de spillede. Det var der, det hele pludselig faldt på plads for mig. Jeg blev faktisk ret god til det.

Hvordan gik det til, at du tog skridtet fra fotografi til musikvideoer?
Min kones bedste ven ville gerne have mig til at hjælpe hendes lillebror. Det var Ryan Lewis, der senere kom til at arbejde med Macklemore. Jeg ville gerne imponere min dengang-kæreste, nu-kone. Ryan havde planer om at filme alle indie-hip-hop-kunstnere i Seattle. Jeg hjalp ham med at få de rigtige papirer og med at komme i kontakt med kunstnerne. Senere startede han et band. Han spurgte mig, om jeg ville skyde et pladecover. Da Macklemore og han blev kæmpestore på byens scener, ville de involveres mere i arbejdet med videoerne, og de spurgte mig, om jeg ville hjælpe dem. Deres første videoer var super low-budget, men de klarede sig meget, meget godt på indie-niveau. Det endte faktisk med at blive deres første hits.

Du arbejder i musikindustrien. Hvad betyder det, for den måde du lytter til musik på derhjemme?
En videoinstruktørs besynderlige liv gør, at jeg bliver nødt til at gå i ét med en sang og høre den igen og igen flere dage i træk – lige meget hvad jeg ellers laver. Med Sonos kan jeg tænde for musikken i lige præcis det rum, jeg opholder mig i. Hvis jeg skal ud i køkkenet, kan jeg tænde der. Hvis jeg skal i bad, kan jeg tænde musikken der. I lang tid brugte jeg kun min telefon og min computer til at lytte til musik. Men når man bruger dårlige højttalere, går man glip af detaljerne.

Hvordan kan musik inspirere dig?
Musik er en sjov katalysator for kreativitet. En sang kan give dig en fornemmelse, der senere bliver grundlaget for hele videoen. Men det kræver, at du er gået i ét med sangen. Et godt lydsystem er afgørende for, at du kan finde frem til noget at bygge videre på. For eksempel lavede vi en Macklemore-video i sommers. Sangen hedder ‘Mamalade’, og i baggrunden kan du meget svagt høre et drengekor, der synger melodi-hooket. Vi endte med at basere videoen på den lille detalje og brugte børne-udgaver af Macklemore og Lil Yachty.

Hvad lytter du til, når du ikke arbejder?
Jeg er barn af Seattle, så alternative halvfemser-hits er stadig blandt mine favoritter. Tit er vi så trætte af en sang, at vi lytter til noget fuldstændig andet, når vi når til klippeprocessen. I år har det været Childish Gambino og Chance the Rapper. Ind i mellem findes den vibe, vi gerne vil have frem i videoen, ikke i sangen. Hvis jeg gerne vil have noget sjovt frem, så spiller jeg noget, der er virkelig sjovt, mens jeg klipper. Det hjælper.

Lytter du og din kone til musik på forskellige måder derhjemme?
Hendes musiksmag er meget bedre end min. Det er rart at kunne spille forskellige ting derhjemme i forskellige værelser. Selvom vi nogle gange battler på appen, hvor jeg prøver at spille noget, og hun så bare overtager det. I dag havde jeg jetlag og vågnede klokken fire. Jeg gik ud på badeværelset og pludselig spillede vores Sonos “I Want It That Way”. Hun drillede mig, fordi jeg havde vækket hende.

Er der noget særligt, du lytter til, som hjælper dig med at holde pause fra arbejdet?
Jeg kan godt lide podcasts og lydbøger. Da vi satte vores system op, var det faktisk det, jeg bedst kunne lide ved Sonos. Jeg åbnede appen og blev overrasket over, at man kan spille radio fra den. Og følge baseballkampene. Det er vildt cool. Når jeg redigerer og har skærmen fuld af billeder, kan jeg ikke se på en anden skærm samtidig. Så kan jeg i stedet lytte til noget i baggrunden. Integrationen er cool. Det er udmattende hele tiden at skulle skabe indhold selv. Når vi er i Seattle, vil vi være hjemme hos vores kat. Vi eksisterer i vores egne små sfærer. Musikken hjælper med at kombinere vores verdener, så vi kan føle os mere forbundne.

Dette indlæg er også tilgængelig i: en en-gb en-au fr de it es nl sv no