Vi har mødt en af kunstverdenens mere ekspressive personligheder, Ben Eine, der er kendt over hele verden som bogstavkunstens mester. Vi mødte ham i hans atelier i London – et omdannet loft i en gammel eddikefabrik langs skinnerne – og talte om kreativitet, hvad Listen Better betyder for ham, og hvordan musik påvirker hans kunst og liv. Som skrifttypemester og ordsmed, er Eines arbejde ikke til at tage fejl af. Hans bogstav- og ordkunst ses på mure og lærreder verden over.

Her er, hvad Ben havde på hjerte.

Som barn rodede jeg mig tit ud i problemer. Nu er jeg meget optaget af at gøre verden til et bedre sted. Jeg vil gerne have, at folk skal blive i godt humør, når de går hen ad gaden og ser min kunst. At de kommer til at føle sig bedre tilpas og holder op med at bekymre sig om alt det hverdagsbøvl, der tynger dem. Jeg prøver at give dem en smule glæde. I sommer lavede jeg et stort vægmaleri på gaden i Londonbydelen Shoreditch til ære for ofrene for branden i Grenfell Tower. Det var en stærk oplevelse. Jeg brugte sætningen “You saw it in the tears of those who survived” (du så det i tårerne på dem, der overlevede) fra Ben Okris digt Grenfell Tower, June 2017, som han skrev en måned efter tragedien. Hans ord er ekstremt stærke. Mit værk er en hyldest, et mindesmærke og en påmindelse om tragedien. Et sted folk kan komme og mindes alle ofrene. Men det er også et blivende kunstværk, der skal holde gang i debatten om det, der skete, indtil de overlevende og ofrene får retfærdighed. Det skal lade de berørte vide, at vi stadig er her, og at vi stadig lytter.

Når jeg tænker på ordene “listen better”, så er det netop det, jeg tænker på. Vi bliver nødt til at lytte bedre til, hvad der foregår i verden, særligt nu i disse komplet bizarre og forkvaklede tider. Og vi bør lytte bedre til hinanden for at lære om forskellene mellem vores liv og dermed forstå dem bedre. Det er diversiteten og forskellene, der gør verden til et interessant sted. Også visuelt. Det var den tanke, der inspirerede mig til designet på Listen Better-billedet. Maleriet bruger min font, Vandal, og den samme farveteknik, som jeg brugte på det TWENTYFIRSTCENTURYCITY-billede, Obama modtog i gave fra Storbritanniens daværende premierminister, David Cameron, på hans første officielle besøg i Washington i 2010. Jeg forestiller mig det som en inkluderende regnbue.

Hvordan påvirker musik din kreativitet, når du arbejder?

Jeg arbejder som regel i stilhed i mit atelier, fordi jeg let bliver distraheret. Men når jeg laver forberedelser i atelieret eller er hjemme, så hører jeg musik hele tiden. Jeg kan lide romantiske sange og sange om ulykkelig kærlighed. Jeg hører en masse rap – jeg kan lide at hoppe rundt – og jeg kan lide indierock. Min musiksmag er meget bred. Den sidste koncert, jeg var til, var med Dolly Parton.

Jeg er selv en slags ordsmed, så tekster påvirker mit arbejde rigtig meget. Tit oplever jeg, at sangtekster sniger sig ind i mit arbejde, eller at jeg hører noget i en sang, som så tager en ny form i et billede, jeg er ved at male. Jeg har altid en notesbog eller en skitseblok på mig, og jeg skriver altid ting ned. Der ligger altid masser af sider fyldt med tilfældige ting spredt rundt i hele mit hus. Så når jeg lytter til musik, og der er noget, der lige rammer mig, så kan jeg skrible det ned og vende tilbage til det senere, når jeg bladrer rundt i mine noter efter idéer.

Jeg kan godt lide, at man kan lege med sproget. Et ord, der står alene, betyder én ting. Men når du sætter ordet ind i en sammenhæng, får det en helt anden betydning. Jeg maler de her mure, og alle fortolker det, jeg har skrevet, på deres egen måde. Men ingen ved, hvor det er kommet fra inde i mig.

Som kunster blotter jeg en del af mig selv, når jeg laver kunst. Jeg udstiller på en måde mig selv. Jeg laver ting, der er meget personlige og vigtige for mig. Jeg maler dem på en mur eller hænger dem i et galleri. Og folk kommer og køber dem eller synes om dem eller kritiserer dem. Jeg åbner mit hjerte for kritik – og at lytte til musik, hjælper mig til at komme gennem den proces. Der er ikke en specifik sang eller genre, der gør det. Det afhænger helt af, hvordan jeg står op den dag.

Og hvordan står du op? Er musik en del af din daglige rutine?

Hver eneste morgen er der en sang i mit hoved, når jeg vågner, og jeg aner ikke, hvor den er kommet fra. Sikkert fra en drøm, jeg ikke kan huske. Det er et meget blandet udvalg. Fra David Grey og REM til Tupac og DMX – en underlig blanding af genrer. Hvis jeg kan huske sangen – hvilket jeg som regel kan – sætter jeg den på derhjemme, mens jeg gør mig klar til at tage hen til atelieret eller ud på gaden for at arbejde eller til møde. Sådan starter min dag ofte, og så udvikler den sig derfra.

Det er ret vildt, som musik kan påvirke din dag. Jeg er lidt mærkelig, hvad det angår. Der har været perioder i mit liv, hvor jeg har lyttet til den samme sang på repeat derhjemme i flere måneder for at hjælpe mig med at komme igennem noget. Musik er helt sikkert terapeutisk for mig, og det kan ændre hele stemningen i min dag.

Musik kan få mig til at slappe af, gøre mig mere fredfyldt – men musik kan også sætte gang i mig. Vidste du, at Jim Morrison studerede crowd-control – musik er en stor del af det. Det får mig til at tænke på en af musikhistoriens bedste tekster. Den er fra NWA: “You are now about to witness the strength of street knowledge”. Når du hører den linje, får du det bare sådan YES! Eller sådan noget som “Seven Nation Army” af The White Stripes. Det er en global hymne. En kollektiv følelse.

Hører du også musik som en fælles oplevelse? Du har talt om, hvordan det hjælper dig i den kreative proces og i livet – men hvad med i selskab med andre mennesker?

Jeg hører faktisk masser af musik med mine venner, når de kommer til middag eller vi hænger ud sammen. Vi gør altid det, at vi skiftes til at vælge en sang. Vi sætter af fra hinandens valg. Det minder mig om den tegneleg, hvor en person tegner noget på et stykke papir og folder det, hvorefter den næste person tegner mere og så videre – foldetegning hedder det vist. Jeg tænker på vores musikleg lidt ligesom det. Alle bygger videre på det, der allerede er blevet spillet. Musikvalget afhænger fuldstændigt af, hvem der er på besøg. I forgårs med vennerne blev det til et mix af Drake, DJ Khaled, Big Daddy Kane og EPMD. Den slags ting. I næste uge med en anden flok venner – eller ovenikøbet med de samme – bliver det måske The Clash, The Sex Pistols og Joy Division. Vi prøver bare for alt i verden at undgå disko.

Det er perfekt, der hvor jeg bor, fordi jeg stort set ikke har naboer, så vi kan høre høj musik til klokken fire om morgenen. Jeg elsker at spille “Dog Days Are Over” med Florence and the Machine for fuld udblæsning.

Hvordan synes du, at dit hjem ændrer sig, når der er tændt for musik?

Udover at påvirke mit humør, påvirker det helt sikkert stemningen i mit hjem. Det føles mere komplet.

Jeg er meget visuel, så det meste af min måde at forstå verden på, er relateret til det. Jeg kan huske noget, en gammel ven – en graffitikunstner og musiker, som jeg plejede at male sammen med – sagde til mig engang for længe siden. Vi talte om musik, og han sagde “at lave musik er præcis ligesom at male graffiti. Du begynder med en outline – derefter fylder du ud.” Han talte om graffiti og om at tegne linjer og fylde lag på lag af maling på som en proces, der svarer til det at bygge lag på lag af lyd for at skabe musik. Det gjorde virkelig indtryk på mig. Jeg synes, det er en god analogi til at forstå ikke bare, hvordan man laver musik, men også hvordan lyd kan fylde og ændre følelsen i et rum.

Fotografi af Iris Duvekot

Dette indlæg er også tilgængelig i: en en-gb en-au fr de it es nl sv no